Opskrift på Cajeta – smørbar gedemælks karamel

Her er en lille opskrift jeg gerne vil dele med jer. Dette er en lækker delikatesse, der har sin oprindelse i Mexico. Det Europæiske sidestykke til Cajeta, kaldes for Dulche del leche, og laves på ren komælk.

Men her er det altså gedemælk der bruges! Det bliver til en blød smørbar og mild karamel masse. Perfekt til at give et lille glas som en værtindegave eller i en lille julekurv, sammen med andre hjemmelavede sager.

Cajeta kan bruges på brødet (istedetfor fx. Nutella), det bruges til desserter fx. Til is og det bruges som søder til teen eller kaffen, hvor det også vil give en ekstra aromatisk dimension. Det kan holde sig frisk på køl i op til 14 dage. Det kan fryses og holde sig derved i optil 6 måneder. I optøet stand kan det holde sig ca. 1 uge.

Cajeta er ikke svært at lave, men det tager noget tid at koge ind til den rette konsistens.

Dette er en opskrift jeg selv har arbejdet mig frem til, da vi havde overskud af gedemælken i en periode. Der fik jeg lavet en større portion, der nu er frosset ned. Nu har jeg goldet den ældste ged ned, så hun er holdt op med at give mælk, for denne sæson. Tilbage har jeg de 2 unge geder, der giver mælk i en mere moderat mængde. Der passer bedre til vores behov lige nu.

Du skal bruge:

  • En stor gryde, gerne meget større en hvad du normalt ville bruge til så lille en mængde væske.
  • 1 liter mælk
  • 2,5 dk brun farin
  • 1 stav kanel
  • 1/4 spsk natron (opløst i en smule kold mælk)
  • Indhold fra en skrabet vaniljestang

Sådan gør du:

1) Hæld mælk, sukker og krydderier i en stor gryde. Varme det op til middel høj varme, til det simrer. Men pas på det ikke brænder på! Rør ofte i gryden til sukkeret er opløst.

2) Nu tages gryden af varmen. Natron tilsættes og dette vil skumme kraftigt op! (Obs. Natron tilsætter jeg, for at højne mælkens pH værdi og dermed gøre det sværere for sukkeret at brænde på under karameliserings processen. Selve natronen vil fordampe under indkogningen og der vil ikke være ret meget tilbage i slut produktet). Når mælken er færdig med at skumme, sættes gryden tilbage på varmeblusset.

3) Mælken varmes igen op til at det simrer. Det koges nu ind i ca. 60 min, eller indtil det opnår den rette tykke konsistens, a la sirup. Rør jævnligt i massen med en grydeske. Efter indkogningen vil der ikke være ret meget tilbage af den oprindelige liter, blot omkring 3 dl.

4) Tag gryden af varmen og lad det køle en lille smule. Nu kan man tilsætte yderligere smagsgivere, hvis man ønsker. Prøv fx. Lidt Jamaica rom.

5) Nu hældes massen på rene små glas og stille til opbevaring i køleskabet.

Jeg håber i vil få en masse sjov og glæde ud af opskriften her. Og tag det ikke så tungt hvis det  skulle mislykkes med 1 portion eller 2! Kogende mælk kan være et lidt tricky emne at arbejde med. Men øvelse gør mester som de siger!

 

 

 

Opskrift på chevre – gedeost!

Chevre er det franske ord for ged og det hentyder kort og godt til “gedeost”.

Dette er en af de oste vi laver hyppigst herhjemme for tiden. Simpelthen fordi den er så dejlig nem at lave og har en mild og frisk smag. Så den kan bruges som basis ost for mange retter. Fx. Smuldret i tærter, på pizza. Vi synes den er absolut suveræn skåret i skiver, som helt frisk lavet, lagt på ristede skiver af Hvidt brød/flute, overhældt med bagte tomater. Mums!

Her får i min nemme opskrift på denne dejlige franske landost.

Du skal bruge:

  • En mellem stor gryde.
  • En grydeske.
  • Osteklæde.
  • En stor si.
  • En stor skål, med høje kanter.
  • 2 mellem mindre osteforme, gerne cylinder formede.
  • Ostebakke og net.
  • 4 knivspidser syrevækker, (frysetørret pulver kultur). (Du kan vælge enten en standard kultur, eller en der hedder “flora danica”.
  • Knapt en halv spsk osteløbe.
  • 3,6 liter frisk gedemælk.
  • En mindre skål.
  • salt.

Obs: Sørg for rene hænder og helt rene redskaber!! (Skold redskaberne før brug, og lad dem køle helt af).

Mælken skal være stue temperatur, 20 – 22 grader. Dette kan man opnå meget nemt ved blot at stille gryden ud en halv dags tid ved stuetemperatur. Mælken vil have nået denne temperatur når vandet/fugten er helt forsvundet fra grydens yderside – er du i tvivl, så mål efter med et termometer.

Nu tilsættes pulver kulturen – giv det gerne lige et minuts tid (til at suge fugt), inden du rør i mælken.

Tilsæt herefter osteløben. Rør omhyggeligt i mælken med rolige bevægelser.

Nu skal mælken have lov til at “løbe” et roligt sted, helt uforstyrret i ca. 6 – 12 timers tid.

Når osten har samlet sig (løbet), og er blevet til en slags fast budding. Skovles ostemassen i store stykker med en ske. Over i en si beklædt med osteklæde, sat over den store skål med høje kanter. (De høje kanter er nødvendige fordi osten vil afgive meget valle og dette må ikke komme i berøring med ostemassen efterfølgende).

Nu drænes osten i 6 – 36 timer, ved stuetemperatur. Jo længere osten står til dræning, jo mere fast, smuldrende og “kridtagtig” vil den blive i teksturen. Samt kunne holde længere og udvikle en stærkere smag.

Står den kortere, omkring de 6 – 8 timer. Vil den forblive mild og blød, i smag og tekstur.

Når osten er drænet færdig, hældes ostemassen i en skål og røres med lidt salt, ca. 2 teskeer.

Nu fyldes massen i osteformene, der sættes i ostebakken for yderligere dræning. Her henstår den først i 2 timer, hvorefter den drysses med lidt salt på den opadvendte side, som derefter vendes nedad, som den “nye” bund.

Nu står ostene sådan i mellem 6 – 8 timer. Herefter er de “færdige”, de kan spises som de er eller sættes i køleskabet, på en saltdrysset dræn/ostebakke for yderligere modning. Hvor de vendes en gang i døgnet og drysses med lidt salt ved behov. Chevre kan lagre i op til 3 uger og derefter spises.

I den bløde og friske version, kan ostene holde sig på køl i en uges tid.

Min personlige fremgangsmåde:

  1. Om morgenen hælder jeg den friske mælk i gryden og  lader den stå fremme, med låg over, til den når stuetemperatur. Det gør den ca. Ved eftermiddags tid.
  2. Nu tilsætter jeg syrevækker og osteløbe, som beskrevet foroven. Nu står gryden med mælk til sen aften, når den er løbet færdig.
  3. Nu skovles ostemassen over i sien med osteklædet. Jeg samler klædets hjørner og snor klædet lidt stramt. Her får det lov at stå fremme og dræne, til næste dag.
  4. Om morgen, putter jeg ostemassen i en mindre skål og rør det grundigt op med til salt.
  5. Herefter kommer jeg ostemassen over i formene og lader det typisk stå til middag eller eftermiddag.
  6. Osten er nu færdig! Du kan enten spise den som den er eller sætte den på køl.

Dejlig nem ost – man forstår godt hvorfor franskmændene er så glade for deres chevre.

Jeg håber du får glæde af min opskrift – bon appetit!

Projekt – selvforsynende med mælk hele året!

Vi vil aller helst drikke den rå mælk fra vores egne geder. Når man først er blevet vant til den ægte vare, er den vanlige “karton mælk” fra butikkerne, altså ikke særlig appetitlig!

Udover indpakningen, der trods fødevaregodkendelsen, stadig indeholder alt for mange unaturlige stoffer der kan vandre lige over i mælken og dermed lige over i de mennesker der indtager mælken. Jamen så er “karton mælk” også kogt og behandlet til ukendelighed!  Op til 80% af næringsindholdet ødelægges i mælk, ved den industrielle behandling. Såsom “uht” og homoganisering. Hvilket er en af de faktorer der også gør at mælk idag, tåles af så få mennesker. Faktisk menes det at industri behandlet mælk er så skidt for kroppen, at man via jævnlig indtagelse, faktisk begynder at frarøve kroppen essentielle næringsstoffer og derved skaber ernæringsmæssige mangler. Som fx. Forskellige vitamin og mineral mangler.

Så som sagt, det virker meget lidt appetitligt. Ihvertfald for os, med sådan noget “karton mælk”. Så hvad gør man så??

– Jo for det første kan man anskaffe sine egne malkedyr. Eller alternativt købe rå mælk ved stalddøren ved en pålidelig bonde. Men når man så har sikret sig dette. Hvad gør man så? Hvordan får man mælken til vare hele året/vinteren ud?

Sidste år goldede  vores geder sig selv ned, sidst i December. Goldning betyder at de holder op med at give mælk = at de bliver golde.

Det kom ret uventet. For normalt behøver man ikke golde malkedyr ned, før en måned før næste læmning. Men det viste sig at det er noget geder selv har ret stor bestemmelse over! For da de pludselig mente at vinterfoderet blev for kedeligt og de derfor valgte at faste, jamen så goldede de sig selv ned! For når der ikke er tilstrækkelig med energi i overskud, jamen så kan der heller ikke blive noget mælk. På den måde var vi uden egen mælk fra slut December til omkring Maj i år!

Det var ret surt. Derfor har jeg forsøgt at finde en løsning på dette i år. For helt ærligt synes jeg det er ret pjattet hvis vi fodrer på geder hele året, men kun har frisk mælk knapt et halvt års tid af gangen.

Det siges at har man 4 geder kan man, i teorien, planlægge bedækning, læmning og dermed malkningen. Sådan at gederne kan overlappe hinanden og man dermed har friskmalket mælk hele året igennem. Om det blot er en god teori, står endnu for at blive testet af. For jeg må indrømme at jeg endnu ikke har regnet ud hvordan jeg skal kunne styre det hele, sådan at det passer efter et rimeligt mælkeskema.

Derfor har jeg måtte ty til en midlertidig løsning = nemlig nedfrysning! Vi valgte at dedikerer vores mindste kummefryser til mælk og mælkeprodukter.

Vi har nedfrosset mælken i 1 liters flasker. Man kan evt. Vælge en anden beholder. Fx. Har jeg hørt om nogle der bruger mælkekartoner og fryser mælken ned i. Da det så er nemt at stable. Men jeg er, som skrevet længere oppe, ikke rigtig fan af kartonerne.

Det har indtil videre fungeret fint med flaskerne. Man skal bare huske ikke at fylde flaskerne helt op, sådan at mælken har lidt plads at “vokse” på, når den fryses ind. Vi har indtil videre frosset omkring 50 liter ned. Det tror vi, er nok til at vare foråret ud. Til både det ene og det andet. Vi bruger knapt 2 liter på en uge til hverdag. Altså når jeg ikke laver ost eller andet, fx. Mælkekefir. Men der burde også være lidt xtra mælk på frost, til at lave lidt smøreost eller yoghurt, hvis behovet skulle opstå.

Vi har pakket flaskerne ind i et par avis sider, sådan at de ikke risikerer at rasle for meget rundt mod hinanden, når vi begynder at tage fra stakken iløbet af vinteren. (Indtil videre må samme fryser også huse kassen, med egne spegepølser).

I rummet til højre i fryseren, har vi lidt af hvert. Vi har nogle glas chevre ost, som vi forsøgsvis fryser ned. Så har vi en ny tilføjelse, i form af lækker “cajeta”. Karamel lavet på gedemælk. (Opskriften på cajeta kommer også snart på bloggen). Så har vi til at tage et lille glas op i ny og næ. Jeg håber også på at kunne nå at lave et par glas gedemælksis, så vi har egen dessert på lager.

Cajeta på frost! Og snart kommer opskriften!

 

Hjemmelavet fødselsdag

Vores mellemste dreng er lige fyldt 4 år. Tænk allerede 4 år! Gulp! De første år går virkelig al al for hurtigt.

Men ikke desto mindre, skulle vores søde dreng selvfølgelig fejres. Og det blev han på vores helt egen særlige facon med vores helt egen særlige fødselsdags traditioner. Det er dem jeg gerne vil dele lidt om, med jer. For jeg ved at hver familie har deres egne måder at fejre hinanden på. Hvad jeg også ved er at der tit er forældre der søger at fejre både fødselsdage og højtider på en mere afslappet facon. Forældre der ønsker at stå lidt af gaveræset, slippe for overstædige børn, der kommer til at lade deres frustration, over den overvældende situation, går udover forældre og gæster. Men hvor man istedet ønsker at sætte fokus på at nyde samværet med familien. Så her er vores bud på hvordan man kan gøre for at komme tættere på dette ønske.

De første år som forældre stod vi sommetider selv i situationer hvor vores barn slet slet ikke kunne rumme alt det her hejs der kan være omkring fester og gavegivningen. Der var alt for mange gaver, alt for meget mad, det hele blev bare alt for meget! Derfor er vi nu endt med at tone meget nedfor begge dele. Til stor fordel for alle parter. Vi forsøger at holde fokus på de simple glæder. Både  ved at give og modtage gaver. Hverken en god dag eller en god gave behøver at være stor og prangende. Det mener vi er en vigtig værdi at give videre til vores børn og vi inddrager dem i planlægningen omkring hvad eller hvem der nu skal fejres.

Har man fulgt denne blog, vil man også vide at vi kan lide at give hjemmelavede gaver. Men hvor vi før sommetider har været ved at knække nakken på at lave masser at gaver til alle familie medlemmer. Har vi nu indført nogle ganske enkle principper. De går nogenlunde sådan her:

  1. Giv noget de ønsker sig/opfyld et ønske.
  2. Giv noget de mangler/opfyld et behov.
  3. Giv et stykke tøj/noget man kan have på.
  4. Giv noget at læse i/giv en bog.

Det er meget simpelt, selvom det måske ikke altid er muligt at følge ovenstående til punkt og prikke. Lige til denne fødselsdag havde vores dreng ikke lige de store uopfyldte behov. Vi har egentlig alt det til ham, som han måtte få brug for vinteren over. Men ellers er en rette snor om blot 4 simple gaver ganske fin at bruge.

Han fik også nogle gaver fra fra den øvrige familie. Dejlige gaver han blev glad for og som han forhåbentlig kan få glæde af længe. Mht. Den øvrige familie ved jeg godt at det kan være svært at sætte begrænsninger op. Nogle mennesker kan desværre blive stødt over ikke at få lov at overøse et barn med gaver. Men her har vi forsøgt at mægle vores værdier og budskab så godt vi kan. Vi kan i sidste ende ikke tage højde for at nogle enkelte voksne får såret deres følelser, når vi følger vores overbevisning om at vi er nød til at gøre hvad der er bedst for vores børn. Ved simpelthen at skærme dem mod en overflod af gaver.

Hvad mange voksne tit glemmer idag er, at langt de fleste små børn, er fuldstændig ligeglade med hvor mange penge der er købt gaver for. Eller hvilke “mærke/navn” gaven har. Børn er ikke født med en indbygget “økonomisk skanner” der vælger udfra kriteriet af hvad der har kostet mest – det er en fuldkommen tillært kulturel betingning. En vi herhjemme synes er ret så ærgerlig. Da det i virkeligheden frarøver en den ægte glæde ved at modtage en gave der enten er udvalgt med særlig omhu eller lavet af egne hænder fra giveren. Sådan en gave, giver et særligt bånd mellem giver og modtager. Det er en gave man husker.

Sådan forløber en typisk fødselsdag hjemme hos os:

Om morgenen vækker vi personen der fylder år med fødselsdagssang. Vi har aftenen forinden, pyntet op med lidt flag, lys og pæn dug på bordet.

Når vi har sunget for fødselsdagbarnet, går vi alle ind i stuen hvor alle gaverne ligger foran barnets plads på spisebordet. Bagefter spiser vi morgenbrød sammen, enten hjemmebagt eller købt, det kommer an på hvad man som fødselsdagbarn har lyst til.

På ens fødselsdag bestemmer man selv hvad man vil have at vi skal spise sammen til aftensmad. Man vælger også hvilken slags kage der skal laves. Det bliver oftest til en alm. Hjemmebagt lagkage, med forskellig pynt.

Vi spiser typisk lagkage om eftermiddagen. Vi får ofte hjemmelavet kakao til.

 Her sidder fødselsdagsbarnet og nyder både kage og kakao

Til denne dag nåede jeg også at lave en speciel fødselsdagsfe af uld. En fin og personlig fe, der kom med tallet for hvor mange år han er blevet.

De øvrige gaver bestod af en bog med “snøvsen” og en fin motorcykel i træ som var købt til lejligheden.

Derudover havde jeg syet en abe. En såkaldt “sock monkey” af noget gammelt men fint baby tøj i øko uld og fyldt den med uldvat. Mest fordi han er meget optaget af aber og alle de narrestreger de kan finde på. Jeg havde umiddelbart ikke fundet noget mønster til en abe bamse. Men da jeg så ideen til en “sock monkey” sprang jeg ud i det. Oprindeligt er de jo som navnet siger, lavet af en sok. Men jeg havde ingen brugbare sokker, hvad jeg havde var en masse brugbart babytøj. Det var rimelig nemt og lige til. Egentlig er det jo bare “tube” faconer man benytter sig af og den blev klippet i fri hånd.

Ydermere syede jeg en langærmet T-shirt med et fotoprint af pindsvin, det er den han har på under vesten, på billedet hvor han spiser kage.

Hans storebror på 7 år lavede, med lidt hjælp, en bold i farvet uldfilt til ham.

Han var et yderst taknemmeligt fødselsdagbarn, selvom det måske ikke synes af meget for andre. Men var begejstret, sagde “wauw” og “nøj” til det han pakkede op. Alle gaver blev prøvet af på tur. Han tog dem til sig, som skatte. Han pustede lysene på kagen ud med strålende øjne. Da han blev puttet i seng tidligt om aftenen, kunne man tydeligt mærke at han var mæt af dagen, selvom vi bare havde været hjemme og han som vanligt havde leget ude det meste af tiden. Da hans hoved ramte puden, glippede han blot et par gange med øjnene, før han sov tungt og trygt. Med en blød abe under den ene arm.

Med mor i marken

Det er ikke ret meget jeg når iøjeblikket, altså udover at passe mine dejlige unger. Ihvertfald føles det sådan.

Sommetider får jeg dog sneget mig udenfor en stund og får lavet lidt i køkkenhaven. Oftest er det dog med følgeskab af et eller flere børn. Forleden dag fik jeg endelig tyndet ud i vores mange gulerødder, det trængte de gevaldigt til. Også her havde jeg selskab. Jeg havde den mindste i en bæresele på ryggen og de 2 store var på jagt i kålbedet efter nogle af de mange kållarver vi er plaget af i år.

Hun syntes det var herligt, den lille. Hun fulgte nysgerrigt med og greb begejstret ud efter noget af al det høje ukrudt vi passerede på vores vej. Når hun altså ikke gav mig mig et par livlige træk i min lange hestehale. Da hun var blevet træt af den leg og godt søvnig. Tog hun sig en lille lur, i selv samme bæresele

Her sidder vi på en pose muld og topper gulerødder

 

Jeg må indrømme at jeg synes det er ret hyggeligt sådan at kunne have hende med på slæb og ud i det jeg nu skal lave. Med de 2 ældre børn har jeg kæmpet en brav kamp for at få dem til at sove i deres barnevogn. Hvor mange timer der egentlig må være brugt på at gå frem og tilbage til barnevognen, for igen at putte eller trøste et barn, der egentlig hellere ville være ved mig end i barnevognen, orker jeg faktisk slet ikke at tænke på. Konstateringen må blot være, at der er blevet brugt al for meget tid og krudt herpå, bare fordi “de andre” sagde at det var noget “man” skulle….

Jeg har indtil videre droppet barnevognen for denne omgang.. Jeg savner den ikke og min datter har ikke den mindste interesse i den. Indtil videre har jeg også droppet dogmet om at man SKAL gøre på den ene eller den anden måde overfor børn. Bevares der er helt universelle regler for trivsel som alle forældre må forholde sig til. Men det er ikke ensbetydende med at man som forældre SKAL følge, en af myndighederne anbefalet rute, som den eneste rigtige. Det viser sig heldigvis at man som forældre har flere værktøjer at tage i brug for et mere harmonisk forældreskab. Oftest kan det endda betale sig at følge ens egne instinkter.

Ihvertfald er jeg meget taknemmelig for at vi fik taget både fastvikle og ergonomisk bæresele i brug, i denne omgang. For hvor har det bare lettet og hjulpet på sammenhængskraften på vores forældre opgave. Vi har en glad og tryg baby. Samtidig med at vi, for det meste, har hænderne fri til at hjælpe vores 2 større børn i dagligdagen.

Så ja tak, til glade børn og bedre flow i hverdagen. Og ikke mindst 16 glas lækker gulerodsmarmelade af de udtyndede gulerødder man kan nå at tage op.

Begynder havetips – Ryd et stykke jord!

For nogle uger tilbage, fik jeg en forespørgsel, af et par af mine læsere. Spørgsmålet lød noget a la ” vi har lige overtaget en lille ejendom. Vi vil meget gerne igang med noget selvforsyning. Men det hele er groet til i ukrudt! Hvordan kommer man bedst igang??”.

Det er et rigtig godt og relevant spørgsmål, mange tak for det. For ja hvordan griber man egentlig sådan noget bedst an, når man står der og betragter sin nye jord. Hvis udseende, måske bedst kan beskrives som “lidt dansk vildmark”!??

Manden og jeg, har jo netop selv stået der engang. Men som erfaringer samles og arbejdet med ens egen selvforsyning skrider frem. Kan man nemt komme til at glemme hvordan det egentlig er at starte som helt ny ud i selvforsyning.

Så derfor vil jeg gerne prøve at give vores bedste begynder tip med på vejen. Igennem en lille føljeton af indlæg. Så står du evt. selv i samme situation, hvor du gerne vil til at tæmme et stykke jord til køkkenhave. Så læs med her. Jeg tager selvfølgelig forbehold for at dette blot er vores personlige erfaringer på skrift. Ikke alle ejendomme er ens, ej heller haver! Derfor kan det godt være at disse tip, ikke nødvendigvis passer til alle haver og selvforsynere.

Og står du evt. og er lidt ærgerlig over at have overtaget din ejendom, lidt “sent” på havesæsonen – så fortvivl ej! Efterår er den ideelle tid at begynde klargøring af en ny køkkenhave, til den nye sæson!

Så lad os tage det helt fra begyndelsen – hvordan rydder man bedst et stykke jord, hvor man gerne vil have en køkkenhave??

Sådan kan det se ud! Ukrudt i lange baner!
  • Pløj det! Bor du et sted, hvor det er til at komme til med en traktor og en plov. Så kan pløjning, det første år. Være en udemærket løsning. Får du en erfaren landmand til det. Ved han lige præcis i hvilken dybde og hvordan det skal gøres, for at få det bedste resultat. Så er det blot op til dig at holde det fremover. Dvs. hakke ukrudts spirerne væk, når de begynder at titte frem. En alm. plov går 15 – 20 cm i jorden. Hvis jorden under dette stykke er meget hård, (det tester du ved selv at prøve at grave idet). Så bliver det nødvendigt at arbejde yderligere med jorden i dybden, dette kommer jeg ind på længere nede. Vi fik selv pløjet jorden de første par og det fungerede ok, men det var svært at følge spire ukrudtet til tider. For når jorden vendes, vendes der også nye ukrudtsfrø med op.
  • Grav det selv/manuelt! Dette er den absolut hårdeste metode for dig! Det foregår på den måde at man, enten med spade eller havegreb – fjerner første spadstik jord og derefter vender det nye spadestiks jord over på den tomme plads. Man kan endda også gøre dette i dobbelt dybde! Jeg vil foreslå at du tager et lille stykke til at starte med, fx. 50 kvm. Et stykke i den størrelse kan være rigeligt for en “køkkenhave newbie” at give sig i kast med den aller første have sæson! På 50 kvm kan der sagtens dyrkes en MASSE grøntsager! Fx. masser af rodfrugter, ærter, bønner, salat og måske lidt kål. Næste sæson kan du så tage endnu et stykke jord i brug, ved samme metode. Ved gravning har du den fordel at du meget grundigt kan fjerne al rodukrudt! Sådan at det ikke vil genere dit arbejde i de kommende sæsoner. Denne metode har vi også gjort brug af. Som skrevet er det hårdt arbejde! Og det går langsomt! Så man bliver gladest ved kun at begive sig ud i denne teknik på små lodder af gangen. Men det er dejligt, året efter. At arbejde på et stykke der er gravet grundigt og ryddet for flerårigt ukrudt. Det skal blot stikkes i dybden med en alm. greb eller gerne en speciel dybde greb, rives jævnt og så kan der sås. Obs. Starter du på græsplæne kan det være en god ide at fjerne græstørven helt. Da græsset ellers kan finde på at spire igen.
  • Send grisene ind! Disse er de fleste selvforsyneres foretrukne “ukrudts våben”. Lader man dem går tilpas længe på samme stykke jord, vil de til sidst have ryddet ret grundigt op på div. ukrudt. Når de er færdige der kan de evt. sættes til at starte forfra et nyt sted – hvilket de gladeligt gør! Man skal selvfølgelig være klar over at de stadig skal have et godt foder + vand og et tørt og lunt hus til rådighed hver dag. Der er dog forskel på grise og det er ikke alle racer der egner sig lige godt til arbejdet udendørs. Nogle grise har den forbistrede uvane at ville grave dybe kratere og disse kratere er forbasket irriterende at skulle fylde manuelt med jord efterfølgende! Desuden kan balancen mht. perioden af hvor længe grisene kan gå på samme sted. Godt være svær at ramme i starten. Hvilket kan give nogle områder på jordstykket, hvor jorden er trådt ret hårdt sammen. Dette skal man efterfølgende ind og rette, ved at løsne jorden i dybden, fx. med en dybdegreb. De bedste erfaringer vi har gjort os med grise til dette arbejde, er ved at bruge vildsvin. De har ikke samme tendens til at ville grave dybe huller, som så mange andre grise. Og de æder gerne rub og stub af alle slags rødder og eventuelle skadedyr!
  • Afdækning! Nogle mennesker sværger udelukkende til brug af afdækning ved rydning af nye havestykker. Afdækning går i sin enkelhed ud på at man dækker det ønskede stykke jord til. Med enten noget meget tykt og lystæt plastik eller noget tykt pap (hvor der ovenpå pappet evt. hældes noget jord). Så lader man herved afdækningens mørke og varme, kvæle al vegetation. Nogle mennesker får denne metode til at virke perfekt. Jeg har personligt, endnu, ikke kunne få det til at virke som en god metode for rydning. Jeg synes ukrudtet har en formidabbel evne til at finde igennem selv den mindste sprække med en antydning af dagslys! For derefter total at overtage pladsen igen. Tilgengæld har jeg flere gange brugt fx. hø som afdækning, til at forhindre genspiring af ukrudt, når først et stykke jord har været renset og gravet indledningsvist. Man kan også bruge staldmøding eller grovkompost på samme måde.

Nej tak til: 

  • Fræser: Vi har prøvet det en gang og gør det aldrig igen. Brugen af dette redskab, begravede os i kvikgræs på det ene havestykke. I omkring 3 år! Nu er vi så småt ved at have fået ryddet op på det. Ved vel at mærke at grave hele stykket igennem manuelt flere gange og ved at vildsvinene til sidst måtte gå der en god rum tid. Nogle mennesker er glade for at bruge en havefræser. Det er blot ikke lige os!
  • Sprøjtegift: Bare fordi mad, med et hint af gift. Aldrig rigtig kommer til at virke appetitligt på os herhjemme!

 

Et par tip mere:

  1. Jorden skal også løsnes i dybden! Planterødder er vilde med rigelig plads og går gerne optil 40 – 50 ned i jorden! Planter der opmunteres til at gøre dette, er mere tørketolerante og kræver mindre vanding. Samt at de udnytter flere forskellige næringstoffer fra jorden og bliver dermed til nogle bedre og mere næringsmættede afgrøder. Jorden kan man løsne manuelt i dybden med fx. en speciel dybde greb/grelinette. På større stykker jord/marker kan man få en maskinstation til at dybdeharve/pløje jorden (dette behøver man kun at få gjort engang med de store maskiner).
  2. Står du med et stykke jord, der ligner det på ovenstående billede, og du kun har mulighed for at grave manuelt? Så vent! Vent til alt det høje ukrudt af sig selv visner ned! Det vil det gøre her iløbet af efteråret. Når kulde og vind får det til at bukke under. Så kan du, hvis jorden ikke er sjaskvåd, begynde at grave og rydde jorden. Når du har gjort dette, er det en god ide at dækken den til igen. Fx.  staldmøding eller gammelt hø.

I en af mine næste indlæg vil jeg komme med tips om hvad du skal fodre jord og planter med, sådan at du får succes med dine haveafgrøder. Samt hvordan du enkelt planlægger et sædskifte der forebygger plante sygdomme.

 

 

En omstrukturering af vores dyrehold

Der er sket en del med vores dyrehold her på gården henover sommeren. En omstrukturering har været nødvendig.

Vi har måtte skære ned på antallet af vores totale dyrehold, sådan at det efterhånden kun rummer de dyr der er rentable, at have for os, på den ene eller den anden måde.

Vi startede i forsommeren med at sælge mange af vores store sussex høner fra. De er kommet ud til nye hjem, hvor de lægger æg og gør glæde i nye familier. Nu har vi kun 11 sussex høns og en hane tilbage.  Vi solgte dem fordi vi desværre ikke længere kunne holde økonomien hjemme på at sælge almindelige hønseæg ved stalddøren.

Vi har endnu en lille flok landhøns gående også. Det var nogle vi byttede os til, igennem en god veninde, i det sene forår. Landhønsene er stadig på prøve her, for at se om de passer bedre ind i vores ide om et nøjsomt dyrehold.

Vores søde og meget produktive moskus ænder, blev alle taget af ræven i det tidlige forår.  Indtil videre den eneste gang, Mikkel ræv, er smuttet forbi vores vogterhund Anita.. Æv! Det var ret trist at måtte miste dem alle på engang! Men sådan går det engang imellem.

Tilgengæld var jeg så heldig at min søde lille familie, forærede mig et ungt svanegåse par til morsdag. Dem har vi endnu. Dem er vi rigtig godt tilfredse med. De er fredelige, nøjsomme og kønne at se på. I tillæg til det unge avlspar, har vi købt 5 gæslinger af samme race. Så har vi mulighed for at få testet dem smagsmæssigt i år allerede! Det unge par har taget flot imod de nye små. De passer dem sammen, som var det deres egne gæslinger. Derfor håber jeg at de vil huske deres forældre evner til næste år og selv sætte små gæslinger i verden. Det kunne nemlig være helt fantastisk at få lov at opleve! I får lige et billede af de vakre!

Vores kære pony har vi også fundet et nyt hjem til. Efter ankomsten af vores lille datter, har jeg bare måtte sande at jeg ikke ville kunne finde ordentlig tid i hverdagen til at arbejde med heste. Den manglende tid gjorde at Oline/ponyen altid endte med at komme i sidste række og det var hun bestemt ikke tjent med. Vi var heldige at finde et godt nyt hjem til hende, hvor hun bruges til hygge og ridning til en lille pige.

Det var hårdt for mig at sige farvel til Oline og der måtte også knibes et par tårer under vejs. Men nu kan jeg trøste mig med at hun har både fold kammerater og indhold i hendes hverdag. Det manglede hun al for længe hos os.

Uldgrisen Ollie er også kommet videre. Eller det vil sige, han endte sine dage i den store spegepølse himmel! Det var en nødvendighed til sidst, da det blev mere og mere tydeligt at hans bagben ikke ville kunne holde til lang tids avlsarbejde. Så selvom han var en sød gris var det nødvendigt, at tage en saglig beslutning, inden han fik ondt. Vi sendte ham derfor til den lokale slagter, der har forvandlet ham til en hel masse spegepølser. Det er nemlig den bedste måde at få brugt intakte hangrise på!

Afkommet efter Ollie uldgris og Rosa hængebugsvin, er vi også ved at være kommet af med.

Dermed står vi blot tilbage med vores vildsvine søer, Yrsa og Yrsa. Vi skal gerne ende op med blot en so og en orne på sigt. Vildsvinene har indtil videre vist sig at være de bedste til at grave og rense et stykke jord op. Derudover er de, de mest nøjsomme grise vi har haft rent fodermæssigt. Så de er en keeper!

Vores specielle sortnæse får, (valais blacknose sheep), er vi også ved at finde nye hjem til. De har både været søde og dejlige at have. Men de fungerer desværre rigtig dårligt sammen med vores malkegeder og da det er malkegederne vi gerne vil satse på. Må vi finde nye hjem til fårene.

Dette er også en hård tørn, da vi, og især Lars har været rigtig glade for deres rolige gemyt.

Indtil videre har vi fået afsat det ene gimmerlam, til en sød dame ved navn Karin Svane, der bor ved Givskud. Tilbage venter vædderen og 1 moderfår.

Da vi går mere op i gode hjem til vores dyr, end cool cash, indgik vi en rigtig fin byttehandel med Karin. Karin er nemlig kunsthåndværker og hun laver nogle fantastiske fine ting i ren kærnelæder. Så Karin fik vores søde lille gimmerlam og vi fik en mængde fine håndlavede læder ting af Karin – Du kan finde hende her svanetasker!

Tilbage har vi nu vores fjerkræ, vores vildsvin og vores malkegeder.

Malkegederne er vi blevet rigtig glade for og vi får bedre og bedre fat på hvordan vi fodrer dem på en effektiv måde, (det må jeg uddybe en anden god gang). Vi arbejder på at få flere landrace geder ind i flokken, vi har nu 2 gimmere vi selv har avlet og i tillæg har vi lige købt en sød ny lille avlsbuk, ved navn Nalle.

Nalle kommer helt ovre fra en gård på Sjælland, Pedersminde, hvor de avler gamle danske dyreracer. Det er avlere med en solid landbrugsfaglig erfaring og det kan mærkes i den kvalitetsmæssige bevidsthed omkring deres dyr. Derudover er folkene på Pedersminde, også meget rolige og kærlige i deres omgang med dyrene og det er noget vi nyder godt af her på gården nu. Da gedebukken Nalle er en rigtig sød og tillidsfuld dreng.

Engang til næste år må vi dog nok også sælge lidt af vores overskuds geder. For geder bliver hurtigt til mange! Men indtil videre nyder vi bare alt det liv og mælk de giver til os! I får lige et par billeder af Nalle.

 

Opskrift på gårdens nemme friskost

Malkesæsonen er hos os på sit højeste lige nu. Kiddene er ved at være store og derfor giver gederne godt med mælk til vores husholdning.

Jeg malker 2 geder hver dag. Det er “veteranen” Maren, som er tidligere malkeged fra større mælkegede gård på Djurs. Så er der unggeden Svala, hvor dette er hendes første sæson som malkeged.

Maren giver ca. 2 liter og Svala giver ca. 1 liter. Så vi har omkring 3 liter frisk mælk dagligt. Det er langt mere end vi kan nå at drikke og derfor prøver jeg at lave så mange ting ud af mælken som muligt. Bla. en masse forskellige oste, is og desserter.

Dog er der den lille hage ved tilværelsen iøjeblikket at jeg ikke har så meget fri tid at kunne arbejde i. Da min lille datter, på 4,5 måneder, kræver en stor portion af min opmærksomhed.

Derfor vælger jeg primært opskrifter udfra hvor afslappet eller tjept de kan afvikles! Her er denne opskrift på “friskost” perfekt. Der passer mælken sig selv indtil den er tilstrækkeligt syrnet og tyk. Derefter varmes den op, hviler og stilles til dræning. Dejligt nemt!

Denne opskrift er god til nybegyndere ud i ostemageri. Da der ikke skal bruges hverken osteløbe eller syrner/syrevækker.

Obs. Når du skal lave ost er det vigtigt med god hygiejne og altid rene hænder!!! Dårlig ost kan gøre dig virkelig syg! Så vær sød at følge disse retningslinier:

  • Vask hænder!
  • Brug kun frisk mælk, fra sunde og raske dyr! (Mælken skal enten malkes i lukket ren beholder eller sies over i en ren beholder.
  • Gryde, si, ske og osteklæde – skal vaskes grundigt og skylles grundigt. Efterfølgende skal tingene skoldes af med kogende vand.
  • Vask dit køkkenbord af og skold det gerne, inden du påbegynder arbejdet.

Du skal bruge:

Frisk gårdmælk, der ikke er pasteuriseret. Brug din sunde fornuft og ovenstående retningslinier, når du udvælger din gårdmælk.

En rustfri stålgryde.

En rustfri stål si.

Et osteklæde – her bruger jeg blot en ren kogevasket bommuldsble/gylpeklud, som kun bruges til dette!

Thermometer.

lidt salt.

-Hæld den friske gårdmælk i en gryde. Mængden vælger du selv. Sæt låg på gryden og lad mælken stå ude ved stuetemperatur. Nu skal mælken have lov at stå i fred og syrne. Lad være at ryste gryden og lad være at røre i mælken. Sæt den blot et fredeligt sted, udenfor rækkevidde af nysgerrige pilfingre!

Syrningen kan tage fra 1 dag, optil 2 dage. (Er vejret koldt udenfor, kan det endda tage længere tid). Løfter du låget på gryden lige så forsigtigt og snuser, skal det gerne begynde at dufte syrligt henad vejen. Ikke dårligt surt, men henad yoghurt eller tykmælk – så er vi på rette vej!

Når mælken er blevet tyk, sådan ret tyk! (Prik evt. forsigtigt i mælken med en ren kniv, kommer der lidt gullig klar vædske op, er det godt). Er den klar til at blive varmet op. Sæt gryden på en kogeplade og varm langsomt op, gerne over en time, til 60 grader. Ikke mere og ikke mindre, for så får du ikke det ønskede resultat! Så ram det præcist!

Når temperaturen er nået, tager du gryden af varmen. Dernæst stiller du den igen et roligt sted i en halv time.

Når den har hvilet, skal den drænes. Her dræner man vædsken fra der hedder valle, (ostevalle). Du tager din si og lægger nu dit osteklæde over. Derefter sætter du det hele over en god dyb skål, der kan opsamle vallen.

Nu kan du enten vælge at skovle osten over med en ske eller hælde den forsigtig over i sien med klædet. Når osten er i sien med klædet. Snoes klædet om ostemassen og man lader det stå og dryppe af. Dette tager mellem 2 – 5 timer.

Når osten er færdig drænet, hældes det i en skål og røres med lidt salt. Hvis man ønsker yderligere smag røres det med lidt krydderurter, fx. purløg eller et revet fed hvidløg. Nu stilles den i køleskabet. Kan holde sig en lille uges tid, men smager bedst frisk.

Vallen kan bruges til brødbagning og kan holde sig meget længe på køl, (optil et halvt år).

Sådan ser den syrnede mælk ud når den er klar. – Pas på der ikke løber for meget kondens vand tilbage ned i gryden (tør låget af med et stk. køkkenrulle).

 

Sådan ser den færdig drænede ost ud. Nu er den klar til at blive rørt med salt og krydderurter.

Jeg håber i har mod på at prøve at lave lidt ost selv, for det smager altså fantastisk! I ønskes rigtig god fornøjelse herfra.

En hyldest til hylden + en opskrift

Hylden er en plante der vel på det nærmeste opfattes som ukrudt af nogle. Og indrømmet, den kan da til tider måske også virke som et mere eller mindre anstrengende bekendtskab, pga. dens evne til at poppe op på de mest umulige steder. (Eller måske rettere dens evne til at blive spredt som hagl via fugle). Vi har fx. i flere år nu haft en hyld til at stå i vores markskel, hvor jeg bestemt ikke synes den skal stå. Men til trods for gentagne meget kraftige nedskæringer, bliver den ved med hvert år at vende ufortrødent tilbage. Med store flotte blomster og stortset i samme højde som forrige år!

Her ser i gårdens største og ældste hyld.

Men ikke desto mindre er  hylden utroligt generøs. Da vi i sin tid skulle finde på et navn til vores lille husmandssted. Jokede vi tit med at vi da om ikke andet kunne kalde gården for “hyldegården”, for det var da en af de få ting der med sikkerhed ville gro og lykkes her på det åbne og vindblæste sted, vi har valgt at kalde vores hjem.

Selvom vores køkkenhave kundskaber siden da er blevet en del bedre. Har vi stadig stor glæde af hylden hver sommer. Vi gør brug af hylden fra den klassiske hyldeblomstsaft, hyldeblomst champagne, hyldebærsaft og i år har vi endelig fået afprøvet at dybstege de friske blomster i olie og beignet dej. Det er det sidstnævnte, jeg synes i skal have en opskrift på, (den kommer længere nede).

Klar til den klassiske saft.
Hyldeblomster på rad og række – sådan venter vi på at de fleste kryb og kravl forlader blomsterne på egen hånd.
Hyldeblomstchampagne på flasker, der står og eftergærer en smule på en el varme pude i stuen.
Lækre sprøde dybstegte hyldeblomster.

 

Opskrift, (til 4 personer):

Pluk 10 -12 fuldt udsprugne blomsterskærme.

Dej:

175 g hvedemel

2 spks. madolie (fx. koldpresset rapsolie)

1 dl øl

1 dl yoghurt el. tykmælk

ca. 2 dl vand – (eller spædes op indtil dejen har en passende konsistens, a la pandekagedej)

2 æggeblommer

Et nip salt

2 tsk. sukker

lidt vanilisukker og evt. revet citronskal

2 æggehvider

Bland mel, olie, øl, yoghurt/tykmælk, vand, æggeblommer, salt, sukker og vanilisukker i en skål. Rør til dejen er glat og har en fin konsistens. Dejen har godt af at hvile på køl 1 – 2 timer.

Pisk æggehviderne sammen til skum. Dette vendes i dejen før brug.

Olien/fedtet opvarmes. Brug fx. koldpresset rapsolie eller svinefedt. (Svinefedt er specielt godt til dybstegning, da det er biokemisk stabilt ved meget høje temperaturer og derved risikerer man ikke at det diffunderer op i luften, ligesom olie, hvor man kan komme til at indånde det).

Olien/fedtet er tilstrækkelig varm når den bobler stille om fx. en tandstik.

Blomsterne dyppes i dejen og lægges i olien. De steges indtil de er gylden brune. Tages op med en hulske og afdryppes på lidt køkkenrulle.

Serveres mens de er lune, gerne med lidt flormelis drysset udover.

 

Fejlslået såning – “The good with the bad”

Det er ikke alt nyt der lykkes. Det gør det bestemt heller ikke altid hos os.

Her i foråret besluttede vi at købe en såmaskine. Vi ønskede en såmaskine der både kunne bruges i køkkenhaven og på vores små marker. En med kapacitet til en større portion frø, sådan at vi ikke skulle gå og fylde maskinen op hele tiden.

Men det har desværre vist at den type maskine vi valgte ikke kan så frøene præcist nok og istedet giver store spring i rækkerne. Men fancy ser den ud, der er sådan lidt “gammeldags bondeliv” over den. Desværre gavner den slags ikke særlig længe her på stedet. Så den kan heldigvis sendes retur til forhandleren.

Mange bare bede i køkkenhaven – gulerødder og pastinakker måtte såes om med håndkraft!
Sukkerroer sået – med helt håbløst store spring i rækkerne!
Flot så den ud!

Det vi har sat med håndkraft er heldigvis spiret og kommet op! Desuden har vi købt en rullerenser fra samme firma og den virker heldigvis til UG. Rullerenseren er en stor hjælp til at holde ukrudtet nede mellem kartofler, roer og jordskokker.

Her gemmer sig de resterende roer under et grønt tæppe af mælder! Rullerenseren tager dem helt effektivt mellem rækkerne, som man kan fornemme ude til højre side af billedet.
Alm. gule løg af sorten “sturon”.
Jordskokker – Så er der “griseguf” til vinter.

 

Masser af kartofler, af sorterne “belinda” og “ditta”.

Ydermere har vi sået knap 600 kvm til med en grøn blanding af byg, fodervikke og græs. Dette er også kommet pænt op, selvom det er sået temmelig sent på sæsonen. Vi håber at kunne høste af denne grøntblanding senere på sæsonen, til vores geder.

Grøntblanding til gederne.

I køkkenhaven er det håndsåede ligeledes også spiret frem. Både kål, beder, ærter og krydderurter.

Kål.

 

Mere kål.
Ærter.

 

Krydderurter – vistnok basilikum!
Flere krydderurter – som tiden må vise oprindelsen af!

Græskar har jeg selvfølgelig også lavet i år. Men de er små endnu og de har hårde kår under den kolde og hårde vesten vind. Det kan være at jeg ender med at måtte overdække dem i år også. Sorterne er primært Hokkaido, lidt spaghetti græskar, samt lidt squash.

Det var lidt om hvad vi har nået at sætte og så for denne sæson. Imellemtiden krydser vi fingre for at gulerødder og pastinakker vil spire ordentligt nu, hvor de er sået på vanlig vis. Håber snart at kunne vende tilbage med flere fortællinger herfra